Den moderne fattigdom

Det forekommer at v?re sket f?rst langsomt, s? pludseligt. F?rst hen over det 20. ?rhundrede og s? i l?bet af de sidste 30 ?rs tid. Hvis mennesker ikke er hvad de har v?ret, s? er subjektet det pludseligt langt mindre. Der er sket noget indgribende, ja, foruroligende p? det sted, der skal b?re den sociale kontrakt, med alle dens menneskelige tilliggender, alts? subjektets sted. Stedet kan g? hen og blive et intetsteds, et hjemsted for kaos og skibskatastrofer, hvis ikke der her danner sig solide indvendigheder, strukturer med et rodnet, der r?kker dybere end det "jeg" og de "f?lelser", fyldt med bedrag, som tiden er s? gennemtr?ngt af henvisninger til. Man kan frygte, at stedet bliver s? fremmedt, at det som et sidste, symptomatisk dige vil falde, blive gennemskyllet af massen og den sociale anden og derp? overmandet af en navnl?s, hvid angst. I 6 artikler, s?ges en h?ndfuld gennemg?ende tr?k i en anomisk, m?ske endda muteret samtid, kritisk diagnosticeret med lacanianske begreber og psykoanalytisk erfaring i den ene h?nd og en vis portion opr?r i den anden: en modernitet hvori subjekt og massesubjekt, medieindustrielle virkeligheder og affekt, m?ske har ramt en kvalitativt ny gearing, som den h?jst reale, om end lidet synlige, men i al fald grundl?ggende magtstruktur nu kan regne med. Regne med, ja, for ingen magt kan vide sig s? sikker, som den der véd, at den er tr?ngt helt ind i de inderste kamre af den underkastede, sub-jektet.